Sådan bruger du den
- Angiv antallet af gennemførte interviews, n.
- Angiv den observerede procentsats, eller 50 % for det mest forsigtige estimat.
- Vælg konfidensniveau: 90 %, 95 % eller 99 %.
- Tilføj kun populationens størrelse, hvis stikprøven udgør en betydelig del af en lille, kendt population.
Formel og logik
Beregneren bruger standardformlen for en andel:
e = z · √(p(1 − p) / n) · √((N − n) / (N − 1))
Her er p den observerede andel som decimaltal (0,40 for 40 %), og n er antallet af gennemførte interviews. Multiplikatoren z afhænger af det konfidensniveau, du vælger: 1,645 ved 90 %, 1,96 ved 95 % og 2,576 ved 99 %. Den anden kvadratrod er korrektionen for endelig population, hvor N er populationens størrelse. Den anvendes kun, når du angiver N; ellers behandles populationen som meget stor.
Konfidensintervallet er derefter p ± e. For 400 interviews og p = 0,5 ved 95 % konfidens er e ±4,9 point uden korrektionen. Kommer de 400 fra en population på kun 2.000, indsnævrer korrektionen fejlmarginen til ±4,4 point, fordi en femtedel af populationen er blevet interviewet.
Sådan læser du resultatet
Ved 95 % konfidens og p = 0,5 falder fejlmarginen sådan:
| Gennemførte interviews | Fejlmargin |
|---|---|
| 100 | ±9,8 point |
| 200 | ±6,9 point |
| 400 | ±4,9 point |
| 1.000 | ±3,1 point |
| 1.500 | ±2,5 point |
Fejlmarginen skrumper med kvadratroden af stikprøven, så at gå fra 1.000 til 1.500 interviews giver langt mindre præcision end at gå fra 100 til 400. Resultater tæt på 0 % eller 100 % har mindre fejlmarginer end resultater omkring 50 %.
Husk tre begrænsninger. Fejlmarginen dækker kun stikprøvefejl; den siger intet om skæve spørgsmålsformuleringer, bortfaldsbias eller en stikprøvekilde, der misser en del af populationen. Den gælder én procentsats ad gangen, ikke forskellen mellem to grupper. Og ved kvoteudvalg fra onlinepaneler bør den læses som en rettesnor snarere end som et præcist konfidensinterval.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en god fejlmargin?
Det afhænger af beslutningen. Til at følge et overordnet tal, fx brandkendskab, er ±3 til ±5 point almindeligt. Til en eksplorativ undersøgelse, hvor målet er en grov rangordning af muligheder, kan ±7 til ±10 være acceptabelt. Regn baglæns fra den mindste forskel, der ville ændre din beslutning, og brug derefter beregneren til stikprøvestørrelse til at planlægge interviewene.
Hvorfor afhænger fejlmarginen af selve procentsatsen?
Fordi variansen for en andel, p(1 − p), er størst ved 50 % og falder mod nul i yderpunkterne. Et resultat på 50 % fra 400 interviews har en fejlmargin på ±4,9 point, mens et resultat på 10 % fra samme stikprøve kun har ±2,9. Bruger du 50 %, når du endnu ikke har et resultat, får du det mest forsigtige estimat.
Gælder fejlmarginen for undersøgelser i onlinepaneler?
Strengt taget forudsætter formlen en tilfældig stikprøve, og det er paneler med frivillig tilmelding ikke. I praksis rapporterer analytikere den alligevel som en indikation af præcisionen, helst med en note om, at stikprøven ikke er en sandsynlighedsstikprøve. Det, der betyder mere for paneldata, er gode kvoter, fornuftig vægtning og grundig datarensning, som vores metode beskriver.
Hvordan ved jeg, om to resultater er signifikant forskellige?
Overlappende fejlmarginer er ikke en pålidelig test. Vil du sammenligne to procentsatser, fx årets resultat med sidste års eller mænd med kvinder, så brug en test for to andele. Vores beregner til signifikans i A/B-test kører netop den test og fungerer både for grupper i spørgeundersøgelser og for varianter af et website.
Relaterede analyser
Spørgeskemaundersøgelser
En spørgeskemaundersøgelse måler, hvor mange i en defineret population der har en bestemt holdning, opfører sig på en…
Læs →Brandtracking
Brandtracking – måling af brandsundhed – er en gentagen undersøgelse, der måler, hvor mange der kender dit brand,…
Læs →Forbrugeranalyse
En forbrugerundersøgelse er en systematisk undersøgelse af, hvordan folk køber og bruger produkter i en kategori: hvem…
Læs →